Street Meals Tacos (Tacos Locos) er Street Meals’ mexicanske foodtruck. Alt laves fra bunden på stedet, med autentiske opskrifter, chili og friske grøntsager.
Tacoerne bygges på bløde majstortillas med guacamole, pico de gallo og jalapeños og serveres med sprøde nachos med queso og salsa. Fyldet vælger I selv: pulled kylling, slow-cooked svinekød, pulled beef, pulled duck eller double-fried beans til vegetarerne.
Mere end tacos
Til koldere dage eller større selskaber kan I vælge de mexicanske simreretter i stedet – chili con carne med langtidsstegt kalvecuvette og pollo de tinga i røget chipotlesauce, begge med ris, creme fraiche og tortillachips. Byg videre med majskolber, mexi-buffet eller dessert.







